Det kan være udfordrende at finde et billigt forbrugslån, men et forbrugslån kan være en god løsning, hvis du efterlyser mere fleksibilitet i din økonomi. Et forbrugslån gør det muligt at købe noget, som du drømmer om, og derefter betale pengene gradvist tilbage. Mange danskere sætter pris på denne fleksibilitet, og du skal kun betale en smule renteudgifter for denne service.
Her på siden kan du finde informationer om forbrugslån og svar på eventuelle spørgsmål. Det er nemlig nemt at tage et forbrugslån, men der er stadig visse ting, som du bør være opmærksom på. Vi hjælper dig med alt, som du har behov for at vide. Det sikrer, at du får en god oplevelse, når du tager et forbrugslån.
Hvad er et forbrugslån?
Mange danskere ønsker fra tid til anden at have flere penge til rådighed. Et forbrugslån kan hjælpe denne drøm på vej, men hvad er et forbrugslån egentligt? I princippet kan man jo tro, at alle lån er et forbrugslån, for man bruger jo pengene til en form for forbrug. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at for eksempel et bolig- eller billån ikke er forbrugslån.
Et forbrugslån er en type af lån, som ydes til privatpersoner. I forbindelse med et forbrugslån bliver der ikke stillet krav til brugen af lånet. Det betyder, at du er frit stillet til at bruge pengene som du vil – uanset om det er fornuftigt eller ej. De fleste tager et forbrugslån for at finansiere fornøjelser, men man kan også sagtens tage et forbrugslån for at dække en uforudset udgift eller til at købe noget, som man ikke kan undvære.
Forbrugslån har ofte en halvhøj rente i forhold til andre typer af lån. Ved et bolig- eller billån har kreditor nemlig sikkerhed i fast ejendom, og dette er ikke tilfældet med et kreditlån. Selvom du for eksempel køber en computer, har kreditor ikke mulighed for at kræve den sat til salg, hvis du ikke kan betale lånet tilbage. Det betyder, at kreditor har en øget risiko i forhold til tilbagebetalingen af et forbrugslån, og derfor kompenseres der med en højere rente end på for eksempel et bolig- eller billån.
Når det gælder forbrugslån, findes der forskellige lån i underkategorier, som du kan læse mere om i afsnittet herunder.
Hvilke typer forbrugslån findes der?
Når du kigger på forbrugslån online, vil du ofte støde på de samme typer af lån igen og igen. Herunder har vi samlet de mest almindelige forbrugslån på det danske marked. Forhåbentligt kan vores liste hjælpe dig med at finde det helt rigtige forbrugslån, som passer til dine behov. Alle typer af forbrugslån har fordele og ulemper, og det bør du være opmærksom på, når du tager lånet.
Mange føler sig nervøse ved tanken om at tage et forbrugslån, men det er ikke nødvendigt. Et dansk forbrugslån skal nemlig følge den danske lovgivning, hvilket sikrer dig som forbruger. Et lån er dog aldrig en lille beslutning, og det kan sagtens blive en træls oplevelse, hvis du ikke har styr på tilbagebetalingen.
Kreditlån i banken
Mange glemmer at overveje muligheden for et kreditlån i banken, når de skal bruge ekstra penge til forbrug. Et kreditlån kan dog være en særdeles praktisk og fleksibel løsning, hvis du har behov for et mindre forbrugslån.
Med et kreditlån i banken, har du en konto, hvor du løbende har mulighed for at hæve penge på kredit. Din økonomi skal dog først godkendes af banken, hvis du skal have mulighed for at tage denne type af forbrugslån. Det er også normalt et krav, at du har et engagement ved banken, hvilket betyder, at du enten skal have lønkonto eller opsparing hos banken. Mange banker bruger muligheden for kreditlån til at lokke nye kunder til.
Du kan normalt kun låne mindre beløb i form af kreditlån. Banken kan for eksempel sætte en øvre grænse på 10.000 kroner i forhold til overtræk på kontoen. Denne grænse fastsættes ud fra din økonomi, og personer med en god økonomi kan ofte få lov at låne mere. Omvendt kan du dog også nemt risikere at blive afvist i forhold til at få et kreditlån, hvis din økonomi ikke har været stabil.
I nogle tilfælde kan du også finde kreditlån udenom banken. Du skal dog være opmærksom på, at disse lån i princippet minder meget om kviklån. Hvis du overvejer et kreditlån udenom banken, bør du også læse vores introduktion til kviklån.
Forbrugslån i banken
Banken kan tilbyde meget mere end bare kreditlån, og der er også mange danskere, som tager et decideret forbrugslån i banken. I de fleste tilfælde er der tale om et større beløb end ved et kreditlån, men det betyder også, at man skal gennemgå en godkendelsesproces. Selve processen er forskellige fra bank til bank, men det er ofte et krav, at du enten har lønkonto, opsparing eller lignende hos banken. Derudover vil de også ofte ønske at se en årsopgørelse og lønsedler. Sidst, men ikke mindst, er det heller ikke unormalt, at der bliver lagt et budget i forhold til tilbagebetalingen af lånet.
Det kan være vanskeligt at blive godkendt til et forbrugslån i banken, og under alle omstændigheder skal du være opmærksom på, at det kan være en længere proces. Derudover er der ingen garanti for, at du bliver godkendt til lånet. Mange banker er blevet forsigtige i forhold til at give forbrugslån efter finanskrisen, og derfor stiller de ofte meget høje krav til potentielle kunder.
Tillægslån i friværdi
Du har gode muligheder for at få et billigt lån, hvis du ejer en bolig med friværdi. Der kan nemlig være mulighed for at tage et tillægslån i boligens friværdi. Her stilles boligen som garanti for tilbagebetalingen af lånet, og derfor får du en god rente.
Selvom boligen stilles som garanti for lånet, behøver du ikke nødvendigvis at bruge pengene på din bolig. Du kan bruge pengene som du ønsker.
Der er ofte visse omkostninger forbundet med at oprette et tillægslån i din friværdi, og derfor er det sjældent en god løsning, hvis du blot skal have et lille lån. Til gengæld er denne type af lån velegnet til større beløb, men det kræver naturligvis også, at du rent faktisk ejer en bolig med en væsentlig friværdi.
Kviklån
Kviklån er ét af de hurtigste og nemmeste lån på det danske marked. Kviklån er især velegnet til lån af mindre beløb, men det er efterhånden også blevet muligt at låne større beløb. Kviklån har en relativt høj rente, da långiveren hverken gennemgår din økonomi eller kræver en anden form for garanti.
Stort set alle kan blive godkendt til at kviklån, hvilket også er én af årsagerne til, at kviklån er blevet så populære. Hvis du ansøger om at få et kviklån, kan du stort set være sikker på at blive godkendt. Det betyder, at du ikke behøver at spilde din tid med at vente på et lån, som du ikke bliver godkendt til.
Hvordan får man det billigste forbrugslån?
Der er mange forskellige tips og tricks til at få et billigt forbrugslån. Herunder har vi samlet de vigtigste tips, som kan hjælpe dig på rette vej i forhold til at få et billigt lån. Først og fremmest skal du naturligvis vælge den rette type af lån. Et tillægslån i din friværdi er måske billigere end et kviklån, men et kviklån kan stadig være det rette valg, hvis du blot skal låne et mindre beløb.
Indhent flere tilbud
Det er altid en god idé at indhente flere tilbud, når du skal tage et forbrugslån. Ofte er de forskellige långivere villige til som minimum at matche konkurrenternes tilbud, hvilket også betyder, at du kan være heldig, at de vil give dig et endnu bedre lån.
Det er især vigtigt at indhente flere tilbud, hvis du er interesseret i et kviklån. Der er stor variation i renterne på kviklån, så du kan spare mange penge, hvis du finder det bedste tilbud. Der er færre lån at vælge imellem i forbindelse med forbrugslån i de danske banker. Ofte kræver bankerne, at du har engagement med banken, hvilket begrænser dine muligheder.
Hav styr på afbetalingen
Du kan nemmeste sammenligne priserne på lån ved at kigge på de totale omkostninger. Det er dog vigtigt at huske på, at de totale omkostninger sagtens kan blive dyrere, hvis du ikke har styr på afbetalingen. Når du tager et lån, er det en god idé at lægge et budget for afbetalingen.
Skulle der opstå problemer med afbetalingen, er det vigtigt, at du giver din kreditor besked. Ofte kan du få lov til at aftale en ny afbetalingsplan, og generelt er de ofte venligt stillet, hvis du selv tager første skridt i forhold til at håndtere problemer med afbetalingen.